---

Crème Brûlée

---

Masser af ny belgisk øl

carolusVi har taget flere af de meget eftertragtede belgiske specialøl fra bryggeriet Het Anker ind i sortimentet. Således har vi nu alle fire Gouden Carolus specialiteter på lager.

Gouden Carolus Hopsinjoor
(Grøn)
En fremragende humleøl med en styrke på 8%. Der er anvendt de fineste bygmalte og 4 humletyper: Golding, Spalt, Hallertau og Saaz. Øllet er overgæret, upasteuriseret og ufiltreret. Eftergærer på flasken. Er lige velegnet til socialt samvær, frokostretter og madretter hvor man ønsker en humlet og let bitter smag. 

Gouden Carolus Triple
(Guld)
Trods moderne brygteknologi er denne trippel brygget efter de helt gamle traditioner. De fineste bygmalte og humletyper, overgæret, upasteuriseret og ufiltreret. Eftergærer på flasken. Smagen er frugtagtig og fyldig, over i det lidt sødlige, dog uden at være egentlig sød. Styrken er 9%.

Gouden Carolus Ambrio
(Rød)
Tidligere bryggede hver by i Belgien deres egen typiske øl. I dag er Brouwerij Het Anker den eneste som efterlever denne tradition. Opskriften har sin oprindelse helt tilbage til det 14. århundrede. Balancen mellem de forskellige malte, de fine humletyper og de specielle krydderier giver en harmonisk smag af denne rødbrune ale. Styrken er 8%.

Gouden Carolus Classic
(Sølv)
Sagnet fortæller, at kejser Carl V gav sine krigere og jægere ”sort øl” for at de kunne få mere ”courage” i deres gøremål. Det er denne øl, der med små modifikationer er brygget siden år 1369. En mørkebrun ale med en stor krop og bouquet, tilpas krydret og fyldig smag. Velegnet til kraftige kødretter og ost. Styrke 8,5%.

Både store og små flasker
Alle fire øl har vi i både de store 75 cl flasker som ses på billedet og de minder (almindelige) 33 cl flasker.

Tilbud
Frem til udgangen af juni måned gør vi det let for dig at finde den øltype du synes bedst om. Køber du to af de store 75 cl flasker eller tre af de små 33 cl flasker får du en af de små 33 cl flasker efter eget valg med uden beregning.

olivenv


Crème Brûlée Aps.  -  Ravnsbjergvej 7  -  3400 Hillerød
Tlf 51 95 77 89
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

oliven

 kor2

© Crème Brûlée & Bentivi Photography Aps. 2014